I England kan de. Hvor vi i Danmark slås for at alle parthavere kommer til at arbejde sammen om at undersøge mulighederne omkring Open Access, har en lang række organisationer i England slået sig sammen om at udgive en autoritativ rapport om Open Access; ”Heading for the open road: costs and benefits of transitions in scholarly communications”. RIN, april 2011.
En endelig anmeldelse af rapporten må vente, idet baggrundsmaterialet endnu ikke er publiceret.
Mange Open Access modeller samtidig
Her vil vi dog gengive nogle af rapportens vigtigste synspunkter for England.
Projektet har bestået i at udføre en økonomisk beregning om fem mulige veje til Open Access, og vurdere omkostninger, fordele, muligheder og risici for hver af de fem veje. I modsætning til tidligere undersøgelser, behandler denne rapport også omkostninger og risici.
Rapporten kan læses som en cost-benefit analyse, men giver ikke resultaterne i absolutte tal men i sammenligninger.
Interessant er det, at rapporten ser på et scenarie over udviklingen frem til 2015. Her forventer man ikke, at der er én enkelt model, som har slået entydigt igennem. For hver af modellerne udregnes omkostningerne for samfundet, og da der naturligvis er en stor usikkerhed, har man indregnet den med en mindste og største sandsynlige spredning.
Ved udregningen af risici er der angivet ringe, mellem og stor risiko. Således har den grønne Open Access en høj risiko for at ødelægge det fungerende udgivelsessystem, høj risiko ved negative konsekvenser i indførelsesfasen har køb af licenser, mens den gyldne Open Access har den største risiko for at have en negativ effekt.
Ingen økonomisk fordel i Open Access
Rapporten fortæller, at selvom Open Access er positivt på mange måder, er der totalt set ikke nogen økonomisk fordel for England at få gennemført Open Access - undtagen under meget specifikke forudsætninger. Det kan undre, at rapporten ikke har overvejelser om de mange samfundsmidler, der aktuelt bliver brugt på at indføre Open Access, men hvor fordelene altså slet ikke er entydige.
Mens den gyldne Open Access med de aktuelle gennemsnitlige afgifter for at få artikler bragt er et decideret underskudsforetagende, vil kun en gylden Open Access med lave afgifter være en fordel for landet. Det er en interessant pointe, og det skal nok blive diskuteret, om gyldne Open Access udgivere i fremtiden blot hæver afgifterne, når deres tidsskrifter er kommet højt op i citationsdatabasernes impact factor, eller om forskerne vil søge mod de billigste udgivere.
Den forsinkede Open Access har store økonomiske fordele. Faktisk var fordelene så store, at en graf over fordelene slet ikke kunne rumme denne type af Open Access. Den blev dog ikke valgt som en realistisk mulighed, idet man regnede med at forsinkelsesperioderne ville blive for lange og derfor alligevel ikke i realiteten give Open Access. Man er i rapporten gået ud fra længden af den såkaldte ”halve liv”, som er forskellige fra fag til fag. I biomedicin ligger den på et år, i teknik og naturvidenskab to år og i samfundsfag og humaniora 3 år.
Rapporten mener også, at man i en vis udstrækning også kan benytte sig af forfatterarkivering af manuskripter (den grønne Open Access). Da denne type af Open Access er afhængig af en underliggende udgivelsesmodel, angives det, at modellen ikke må benyttes til at presse embargoperioderne ned, så den ødelægger den egentlige udgivelse. Udgangspunktet for de økonomiske udregninger for England var dog også, at disse arkiver i forvejen eksisterede. Hvis de skulle etableres, ville der være ekstra udgifter, hvorfor modellen ikke ville have samme økonomi mere.
Sådan en rapport skal vi også have
Det er oplagt, at vi i Danmark skal have en rapport af samme type til at se på de danske forhold. Erfaringerne fra et stort land, hvis sprog tilmed er verdenssprog, kan ikke overføres til et lille land med sit eget mere snævre kulturområde, sit eget sprog og med en udgiverbranche, som har helt andre økonomiske vilkår. Til eksempel nævnes i den engelske rapport, at den grønne og den forsinkede Open Access vil kunne give anledning til at bibliotekerne afmelder abonnementer, hvilket skulle få udgiverne til enten at sætte priserne op eller at lave rationaliseringer. I en dansk sammenhæng vil der desværre også være en tredje mulighed, nemlig at udgiveren stopper tidsskriftet, og forskerne mister publiceringsmuligheder.
Det vil også kunne give tid til at se på forudsætningerne for beregningerne. Blandt andet siger vores erfaringer fra Danmark os, at i mange fagområder vil den gyldne model for Open Access ikke kunne fungere, da forfatterbetaling af udgivelse ikke vil være realistisk, når forfatterne ikke er tilknyttet en forskningsinstitution, som det er tilfældet i nogle fag, hvor gruppen ligger så højt som 25 %
Man kunne også tænke sig at undersøge andre udgivelsesmodeller, f.eks. en orange model, hvor fonde/staten betaler for artiklers udgivelse i stedet for forfatterne i den gyldne udgave.
Derfor må vi håbe, at Videnskabsministeriet får nedsat et Open Access udvalg med alle parthavere, så vi også herhjemme kan få en autoritativ rapport som baggrund for en dybtgående diskussion.
[Foreløbig udgave. En detaljeret anmeldelse vil blive udgivet, når basismaterialet er udgivet, hvilket forventes ultimo maj]
